Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ny fugemontøruddannelse er nu en realitet

Nu kan Fugebranchen FSO endeligt melde ud at den nye fugemontøruddannelse er en realitet. Første hold skal på skolebænken mandag den 19. oktober 2020 - om Corona vil.

Forhandlingerne mellem Fugebranchen, Byggeriets Uddannelser, DI Dansk Byggeri og 3F er nu så langt at uddannelsen kan begynde i uge 43, 2020. For fugebranchen har det været et ønske i mange år at få en uddannelse for fugemontører. Den nye uddannelse har en varighed af 18 måneder, fordelt mellem skoleophold og praktik i virksomhederne.

Uddannelsen foregår i Horsens på Learnmark.

De 10 moduler er opbygget af 2 ugers varighed med praktik imellem. For elever der kommer langvejs fra til skolen, tilbydes der et tilskud til kost og logi  på 500 kr. pr. dag. Learnmark kan tilbyde overnatning på nærtliggende mindre hotel inkl. kost og madpakke for et beløb mellem 550 – 650 kr. pr. dag. For dem der kører til skolen, er der befordringsgodtgørelse til statens takster. Der ydes VEU godtgørelse til uddannelsen og når man er medlem af FSO og Dansk Byggeri/DI er der yderligere et tilskud på 50 kr. i timen når man deltager i undervisningen.

Vi vil følge uddannelsen tæt og bringe up dates løbende. Fugebranchen har lagt mange kræfter i uddannelse og vil under uddannelsen stadig bidrage med Know How fra fugeentreprenører og materialer fra vores fugeleverandører: Soudal, Danalim, Bostik, Sika og Ljungdahl.


For yderligere information, kan du kontakte Jens Peder Guldberg på: fso@fugebranchen.dk eller telefon: 22362990